2026-07-26 23:55:00

Chiesa vil kæmpe for Liverpool-plads

Federico Chiesa håber på en større rolle under Andoni Iraola efter en svær periode under Arne Slot, hvor det blot blev til to Premier League-starter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIV

1 - 0

WRE

Federico Chiesa har ikke haft den ønskede start på sin tilværelse som Liverpool-spiller, og under den tidligere manager Arne Slot blev det kun til to starter i Premier League.

Den 28-årige italiener kom til den engelske klub i 2024 og har kontrakt frem til 2028. Tidligere på sommeren fortalte Chiesa til La Gazzetta dello Sport, at han ville søge nye muligheder, hvis han ikke fandt stabilitet i Premier League.

- Hvis jeg ikke finder stabilitet i Premier League, bliver jeg nødt til at søge andre steder hen.

Efter Liverpools første træningskamp under den nye træner, Andoni Iraola, er meldingen dog en anden.

I 4-2-sejren over Sunderland i træningskampen kom Chiesa på tavlen, og efter kampen fortalte han, at hans fokus fortsat er på Liverpool.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Chiesa vil kæmpe for Liverpool-plads
Foto: Johnnie Izquierdo/AFP/Ritzau Scanpix

- Lige nu er jeg glad i Liverpool. Jeg elsker klubben, fansene og alt ved det. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få en chance her, og så må vi se.

- Lige nu tænker jeg kun på Liverpool, siger han ifølge BBC.

Efterfølgende blev Chiesa spurgt ind til, om det føltes som en frisk start under den nye træner.

- Det er svært at sige. Det er altid en ny start i begyndelsen af sæsonen. Måske har der været for mange nye begyndelser, men jeg fokuserer bare på at gøre mit bedste for den nye træner.

Chiesa har spillet 50 kampe for Liverpool og scoret fem mål. 

Podcast Cover

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK

Ugens Suppe | Afsnit 6

FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret. 

Læs mere
-59:25

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIV

1 - 0

WRE

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce