Det kører ikke for Liverpool for tiden.
Onsdag aften led de engelske mestre endnu et nederlag, da de overraskende tabte med 4-1 hjemme mod PSV Eindhoven i Champions League.
Nederlaget var Liverpools tredje i træk – alle med mindst tre mål imod – og samtidig klubbens niende på de seneste 12 kampe. Det er første gang siden 1953, at Liverpool står i en tilsvarende negativ stime.
Det er første gang siden sæsonen 1953-54 - altså 71 år siden- , at Liverpool har været i en så skidt stime, skriver BBC.
Den markante formnedgang kommer kort efter, at klubben ellers åbnede sæsonen med syv sejre i streg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom det ikke kører på skinner, så føler Arne Slot støtte fra ledelsen.
- Jeg har en masse støtte ovenfra.
- Det ville være dejligt, hvis jeg kan vende det og sikre en sejr. Men (fyringsnakken, red.) er en del af det at være træner, hvis man ikke klarer sig godt, sagde Arne Slot efter nederlaget til PSV, ifølge Sky Sports.
Liverpools næste opgave er på søndag, hvor de på udebane møder et formstærkt West Ham-mandskab, der er uden nederlag i de seneste tre kampe.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Liverpool
Champions League






































