2022-06-06 15:02:33

James Milner får ny aftale hos Liverpool

James Milner og Liverpool fortsætter samarbejdet i endnu en sæson, da englænderen har valgt at forlænge sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

James Milner kan også kalde sig Liverpool-spiller efter sommerferien, da han mandag har forlænget sin kontrakt med klubben.

Den stod ellers til at udløbe til sommer, men parterne er blevet enige om at lave en ny aftale, så Milner nu skal repræsentere Jürgen Klopp og co. frem til sommeren 2023.

Det har Liverpool meddelt på deres hjemmeside.

- Jeg er meget glad for at blive i endnu en sæson. Jeg har aldrig taget det at spille for denne klub for givet, og det vil jeg heller aldrig gøre.

- En altoverskyggende følelse for mig - og en afgørende vigtig følelse i processen - var troen på, at jeg stadig kan bidrage til holdet, lyder det fra James Milner til klubbens hjemmeside.

36-årige James Milner kom til Liverpool tilbage i 2015 og har siden da spillet 289 kampe for klubben.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0