Andy Robertson er fortid i Liverpool til sommer.
Det bekræftede den engelske storklub torsdag aften.
På Instagram bliver Liverpool-profilen nu hyldet af sin forsvarskollega Joe Gomez.
- Stabilitet på allerhøjeste niveau gennem de sidste ni år. Du har præsteret på alle scener og vundet det hele.
- Dine standarder, din mentalitet og din personlighed har haft så stor betydning for os alle. Du har givet absolut alt for denne klub og for alle i den.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Køreturene sammen til træning, din stemme omkring træningsanlægget og det at dele banen med dig er noget, jeg altid vil være taknemmelig for.
- Du ved, hvor meget jeg og min familie kommer til at savne dig og din familie. Men for nu ser jeg frem til at se dig blive hyldet og nyde det sidste, skriver Gomez.
Robertson, der blev hentet fra Hull City i 2017, har i sin tid i Liverpool vundet to Premier League-titler, en Champions League, FA Cuppen og to League Cups samt FIFA Club World Cup, UEFA Super Cup og Community Shield.
Han har i alt spillet 373 kampe for Liverpool.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































