600 kampe i Premier League.
James Milner har været med i årevis, men ifølge Liverpool-manager Jürgen Klopp, så er det formentlig ikke slut endnu.
Den engelske midtbanespiller har rundet 37 år, han har kontrakt med Liverpool frem til sommer, derfor blev Klopp fredag spurgt ind til Milners fremtid.
- Vi har forskellige planer for Milly (James Milner, red.), men han ønsker at fortsætte med at spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når man så ham spille forleden (i FA Cuppen mod Wolves, red.), kan alle forstå det ønske.
- Man kan ikke bedømme ham på normalvis ud fra hans alder. Han er 37, men sådan ser det ikke ud i træning. Han er en vildt vigtig spiller, og det så man også mod Wolves.
- Jeg er ret sikker på, at klubben bør bruge hans karakter og tankegang, for det er virkelig specielt, udtalte Klopp ifølge Independent.
Liverpool og Milner får lørdag besøg af Chelsea i Premier League.