Darwin Nunez har været ude med en skade i Liverpools to seneste opgør, men nu lysner det for angriberen.
På et pressemøde fredag blev Liverpool-manager Jürgen Klopp spurgt, om han forventer Nunez klar til opgøret mod Chelsea lørdag.
Til det svarede Klopp kort og kontant.
- Ja.
Den 23-årige uruguayaner har indtil videre scoret 10 mål i 23 kampe for Liverpool.
Artiklen fortsætter efter billedet

På pressemødet blev Klopp også spurgt ind til, hvad han forventer i resten af sæsonen for Liverpool.
- Vi skal være stabile. Vi er nødt til at forsvare på et utrolig højt niveau, der vil give os lov til at kreere chancer, siger Klopp på pressemødet ifølge BBC.
Liverpool har haft svært ved at holde nullet gennem sæsonen, men mod Wolves senest lykkedes det holdet at vinde 1-0.
- Kampen mod Wolves er et godt eksempel. Vi forsvarede sammen, og det er det, vi skal gøre, siger Klopp.
Opgøret mod Chelsea spilles klokken 13:30, og det bliver Jürgen Klopps kamp nummer 1000 som træner gennem hele hans karriere.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar