2022-07-01 18:45:01

Klopp: Salah var værd at vente på

Jürgen Klopp forventer, at Mohamed Salahs bedste år er foran ham. Han glædes derfor over egypterens kontraktforlængelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liverpool indledte weekenden med en nyhed, som tog kegler og som de fleste rødklædte fans nok længe har drømt om; nemlig meddelelsen om, at Mohamed Salah har skrevet en ny kontrakt.

Ifølge engelske medier er sidste sæsons delte Premier League-topscorer nu bundet til Anfield i endnu tre år, og selvom der har været sværdslag ved forhandlingsbordet, er alt tilgivet.

Manager Jürgen Klopp jubler således over at få lov at beholde Salah, som har høvlet 156 mål i kassen siden sit skifte fra Roma.

- Jeg tror, fansene vil fejre nyheden i aften. Jeg er virkelig, virkelig glad. Det er den bedste beslutning både for ham og os. Han hører til her nu.

- Det har selvfølgelig taget noget tid, men det er helt ok med mig. Han er værd at vente på. Mo er en af verdens bedste spillere, så det er en helt naturlig gang, at det tager tid at sikre sig en spiller i den klasse.

- Jeg er overbevist om, at Mos bedste år stadig er foran ham. Og det er noget af en udmelding, når han allerede er blevet en legende på de første fem år, siger Klopp til Liverpools hjemmeside.

Salah bliver ifølge rygterne Liverpools bedst betalte spiller i historien.
 

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0