Liverpool har denne sommer sprængt banken for at få fingrene i Benficas målfarlige angriber Darwin Nuñez, hvorfor det kunne se ud til, at Roberto Firmino i den kommende sæson får en reserverolle på holdet.
I de seneste dage har det så også forlydt, at Juventus derfor skulle lure på at hente den brasilianske angriber til Torino, men det lader Jürgen Klopp til torsdag at afvise implicit.
Han siger nemlig på et pressemøde, at Firmino fortsat er vigtig for klubben, samtidig med at han mener, at klubben har være afhængig af ham i senere år.
- "Bobby" er vigtig for os. Måden, som vi har spillet på i de seneste år, har kun været mulig takket være "Bobby", indledte Klopp til pressekonferencen torsdag.
- Derfor er jeg glad for, at han har været i stand til at træne det meste af forsæsonen indtil videre, hvor alting ser godt ud.
- Jeg er tilfreds, og for mig er der ingen tvivl om hans kvalitet. Resten må vi se, hvordan går det her år, men ja - han er vigtig for os.
30-årige Firmino har været i Liverpool i syv sæsoner, hvor det er blevet til 327 kampe indtil videre med 98 mål og 74 oplæg til følge.
6 kommentarer
Håber Coutinho får lov til at komme tilbage til Italien.
Udover at de to rent typemæssigt ikke kan sammenlignes 1:1, så tror jeg Dybala havde brug for luftforandring.
Det ser man jo af og til. Mane har også forladt Liverpool. Måske havde han bare ikke mere at give.