Joe Gomez er atter ved at finde fodfæstet i Liverpool-trøjen, hvor han har startet tre af de seneste fire kampe.
Han var senest med mod Galatasaray i Champions League, som The Reds tabte snævert 1-0 til.
Ifølge tilbagevendte Gomez var det en svær kamp for Liverpool, hvor særligt kulissen i Tyrkiet påvirkede opgørets forløb.
- Det gav dem endnu mere energi og gjorde stemningen endnu mere intens. Vi fik aldrig rigtig spillet til at flyde igen efter deres scoring. Men vi må tage det positive med. Vi skabte stadig en del chancer, og jeg tror, det bliver en anden kamp på Anfield. Det er trods alt kun halvvejs af duellen, fortæller han til Liverpool Echo.
- Jeg tror ikke, nogen af os ville benægte, at det har en effekt. Det er svært. Man kan ikke høre hinanden, man kan ikke høre manageren. Det påvirker, når man skal være rolig med bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De gjorde det svært for os, men vores fans kan gøre det svært for dem også. Vi ved, hvordan det er at have den fordel på sin side, og den får vi næste uge.
Gomez var en del af Englands trup til EM for to år siden, men er ikke blevet udtaget siden – hverken af den efterfølgende midlertidige landstræner Lee Carsley eller den nuværende træner Thomas Tuchel.
Liverpool skal møde Tottenham i weekenden, før de får besøg af Galatasaray i CL-returopgøret.


Liverpool
Premier League



































