2026-05-30 14:05:31

Liverpools skuffende sæson: Så skidt endte det

Liverpool har lørdag fyret Arne Slot. Her kan du få et overblik over nogle af de statistikker, hvor Slot har leveret et stort fald kontra tidligere sæsoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Liverpool ansatte i sommeren 2024 Arne Slot, efter at Jürgen Klopp havde skabt en storklub på Merseyside.

Og hollænderen leverede fra første fløjt, da han i sin officielle debut slog Ipswich, hvorefter han knap et år senere kunne fejre mesterskabet i sin første sæson på posten.

Den svære to'er skulle dog vise sig at blive rigtig svær. Liverpool sluttede sæsonen uden trofæer, efter at de ellers brugte over én milliard kroner i sommeren 2025. 

Lørdag skriver Liverpool, at de har valgt at fyre Slot, og her giver vi et overblik over den skuffende sæson, der endte med at koste Arne Slot jobbet som cheftræner.

Markant flere nederlag
Der er ingen tvivl, når man ser på de åbenlyse tal.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Liverpools skuffende sæson: Så skidt endte det
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Liverpool sluttede 2024-25-sæsonen, hvor de vandt Premier League, med hele 84 point. Heri med fire nederlag og ni uafgjorte kampe.

Anderledes ser det ud i den netop afsluttede sæson. En femteplads og blot 60 point blev det til. Heri med 12 nederlag og ni uafgjorte kampe.

Pointsnittet er gået fra flotte 2,14 til mere middelmådige 1,58 i ligaen, oplyser FootyStats.

Dog skal det siges i den forbindelse, at Jürgen Klopp i 2015-16-sæsonen, der var tyskerens første i klubben, endte med et pointsnit på 1,60. Her fik Klopp de sidste 30 kampe i spidsen, efter at Brendan Rodgers blev fyret.

I sæsonen 2015-16 endte Liverpool på en ottendeplads, mens mere eller mindre samme pointsnit altså gav en femteplads i denne sæson.

Svært mod oprykkerne og rivalerne
Et stort problem for Arne Slot i denne sæson skulle vise sig at være oprykkerne i form af Sunderland, Leeds og Burnley.

250526
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

På Anfield formåede Slots tropper ikke at slå nogen af de tre i denne sæson.

Det var første gang siden 1980-81-sæsonen, at Liverpool ikke slog en oprykker på hjemmebane i løbet af en sæson, skriver SI.

Dertil kunne Liverpool heller ikke levere mod begge rivaler fra Manchester i 2025-26-sæsonen.

Alle fire kampe i PL-sæsonen mod både Manchester United og Manchester City endte nemlig med nederlag

Podcast Cover

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul

Hattrick | Afsnit 91

Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.

Læs mere
-18:23

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce