Inden længe skal der træffes en beslutning om Andy Robertsons fremtid i Liverpool.
Den skotske venstreback har kontrakt til sommeren 2026, og dermed trækker det op til et salg eller en kontraktforlængelse.
Parterne er da også i dialog om fremtiden, lyder det fra den 31-årige skotte.
- Vi har selvfølgelig talt om det, det er klart.
- Klubben og jeg har haft gode samtaler, men hvad fremtiden bringer, det ved jeg ikke.
- Det eneste, jeg ved, er, at i morgen rejser jeg på ferie, og det er virkelig tiltrængt. Jeg har brug for en pause efter en lang sæson, og så ser jeg frem til opstarten – det er det, jeg fokuserer på. Jeg kan ikke kigge for langt frem. Det har jeg aldrig gjort, og det har jeg ikke tænkt mig at begynde på nu, siger Robertson ifølge Liverpool Echo.
Artiklen fortsætter efter billedet

Liverpool er i øjeblikket sat i forbindelse med Bournemouth-backen Milos Kerkez.
Det får ikke Robertson til at ryste på hånden.
- I en stor klub skal man altid være i bevægelse, klubben skal fremad, og jeg synes også, man har set andre store klubber som Manchester City være meget aktive tidligt i transfervinduet.
Andy Robertson har været i Liverpool siden sommeren 2017. Han er ifølge Transfermarkt noteret for 342 førsteholdskampe i storklubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Premier League
































