De udgjorde en farlig duo med et hav af mål og assists til følge.
Men faktisk var der ikke lutter kærlighed mellem Mohamed Salah og Sadio Mané i løbet af deres fælles tid i Liverpool.
Det afslører egypteren i et stort interview med den franske sportsavis L'Équipe.
- Ja, der var spændinger med Sadio. Men vi var professionelle til det sidste.
- Jeg tror heller ikke, det påvirkede holdet. Det er menneskeligt at ville have mere – det forstår jeg godt. Han er et konkurrencemenneske. Uden for banen var vi ikke særlig tætte, men vi respekterede altid hinanden, fortæller Salah.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dengang blev der spekuleret i, at Mohamed Salah var selvisk, mens han spillede sammen med Mané, men det påvirkede aldrig egypteren, fortæller han.
- Folk kan synes, hvad de vil. Det er deres ret. Men jeg vil opfordre alle til at lægge mærke til, hvem der gav Mané flest assists. Det er mig.
Sadio Mané skiftede i 2022 Liverpool ud med Bayern München, inden han dragede videre til Al Nassr i Saudi-Arabien, mens Mohamed Salah for nylig forlængede sin aftale med de engelske mestre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































