2026-06-02 13:38:56

Sir Kenny Dalglish i behandling for kræft

Liverpool-legenden Sir Kenny Dalglish bekræfter, at han er i behandling for en kræftdiagnose. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sir Kenny Dalglish er i behandling for en kræftdiagnose.

Det bekræfter Liverpool-legenden selv, efter at han ved en fejl kom til at indikere det på sociale medier. 

- Som mit utilsigtede opslag på sociale medier har afsløret, er jeg i øjeblikket i behandling for kræft, siger Dalglish, der ikke er bleg for at udstille sig selv. 

- I modsætning til min brug af mobiltelefon går behandlingen godt. 

Den 75-årige skotte havde helst holdt nyheden om sin kræftdiagnose for sig selv, men nu føler han sig nødsaget til at lade offentligheden vide det. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Sir Kenny Dalglish i behandling for kræft
Foto: Darren Staples/Reuters/Ritzau Scanpix

- Ideelt set ville dette være forblevet privat, fordi sådan bør det være, men mine elendige teknologiske færdigheder har tvunget mig til at fortælle det.

- Det var naturligvis ikke min hensigt at gøre dette offentligt, så jeg vil sætte pris på, hvis min families og mit privatliv bliver respekteret, siger Dalglish og understreger, at han er i gode hænder under behandlingen. 

- Som altid vil jeg gerne takke det fantastiske sundhedspersonale, som har udvist utrolig omsorg og diskretion – ikke kun over for mig, men over for mange, mange andre. De er en ære for sig selv, siger han. 

Liverpool sender afslutningsvis de bedste ønsker og kærlighed til Sir Kenny Dalglish og hans familie. 

Podcast Cover

Brøndby henter Patrick Mortensen

Hattrick | Afsnit 92

Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.

Læs mere
-15:43

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce