Arne Slot har længe været til diskussion som manager i Liverpool.
Forsvaret af Premier League-titlen har ikke været imponerende, og spillet har samtidig heller ikke altid været prangende i denne sæson.
Debatten om den hollandske træner er også taget til, efter Xabi Alonso, som længe har været udpeget til en kommende Liverpool-træner, er blevet rygtet til Chelsea.
Arne Slot blev på torsdagens pressemøde adspurgt til, om han kan bekræfte, at han er manager i Liverpool i næste sæson.
- Jeg tror ikke, det er noget, jeg beslutter helt alene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har al mulig grund til at tro, at jeg er Liverpool-manager i næste sæson. For det første har jeg kontrakt med klubben, og for det andet ud fra alle de samtaler, vi har haft, siger Arne Slot ifølge Sky Sports.
Og hollænderen er allerede ved at forberede næste sæson.
- Der er blevet lagt planer, og klubben har været i dialog med nye spillere, og jeg er involveret i det - hvis det er det, I gerne vil vide.
Liverpool møder Aston Villa fredag aften.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Liverpool
Premier League



































