Dominik Szoboszlai har været en af de helt store profiler for Liverpool i denne sæson.
Den 25-årige midtbanespillers kontrakt udløber i sommeren 2028, og i et interview med The Athletic bliver han spurgt, om han er i dialog med klubben om at forlænge aftalen.
- Selvfølgelig er jeg glad her, men du ved, hvordan fodbold fungerer, og det er noget, alle må tage højde for.
- Der er altid fremskridt, men der er ikke taget nogen beslutning. Jeg vil bare fortsætte hver uge, til hver træning og give mit bedste for holdet og for fansene, siger Szoboszlai.
Ungareren understreger, at der har været snakke, og der er dialog, men der er intet, der er på plads endnu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lad os se, hvad der sker i fremtiden. Der har været snakke, men der er helt sikkert ikke truffet nogen beslutning, siger han.
Dominik Szoboszlai skiftede til Liverpool i 2023 fra RB Leipzig.
Han har siden spillet 123 kampe for klubben, hvor han blandt andet var med til at vinde Premier League i den seneste sæson.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































