


Det kører ikke for Liverpool.
Søndag blev de sendt ud af FA Cuppen med et sent nederlag til Brighton, og det var venstrebacken Andrew Robertson godt træt af.
- I denne sæson har det ikke været i nærheden af godt nok.
- Vi ville have en frisk start i begyndelsen af året, men det er ikke sket. Vi har været værre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har ikke været gode nok i ligaen, og nu er vi ude af begge cupturneringer, siger han.
I Premier League er Liverpool blot nummer ni, mens de stadigvæk er med i Champions League. Her skal de møde Real Madrid i ottendedelsfinalerne.
Næste opgave bliver i næste weekend, hvor de møder Wolverhampton på udebane.