Liverpool er hårdt ramt på målmandsposten.
I søndagens Merseyside-derby blev det normale andet valg Giorgi Mamardashvili ramt af en skade, hvilket betød, at tredje keeper Freddie Woodman kom i aktion.
I et interview med BBC fortæller 29-årige Woodman, at det har været svært for ham at skulle vænne sig til rollen som tredjemålmand.
- Det er hårdt. Jeg er ny i denne rolle. Da muligheden bød sig, var jeg lidt usikker på, om jeg skulle gøre det, men som tredjevalg lærer jeg stadig.
- Jeg indså hurtigt, at min spilletid ville være begrænset, og at jeg sandsynligvis ville blive sendt på banen i 10, 20 minutter, og når den tid kommer, ville jeg bare være forberedt, siger Woodman.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den engelske målmand havde faktisk ikke forventet, at han ville komme i aktion i Premier League for Liverpool.
- Troede jeg nogensinde, at jeg skulle spille for Liverpool i Premier League? Sandsynligvis ikke, men når jeg bliver kaldt ind, vil jeg bare gøre mit bedste, siger han.
Freddie Woodman fortæller, at han har fundet sig bedre og bedre til rette i rollen. Han kan bidrage på andre måde end til kampe.
- Man prøver at have et forhold til drengene, så hvis Dom (Szoboszlai, red.) vil score flere frispark, vil jeg være der for at hjælpe ham. Hvis Mo (Salah, red.) vil øve straffespark, vil jeg være der for at hjælpe ham, slutter Woodman.
Freddie Woodman skiftede til Liverpool fra Preston i sommeren 2025.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Liverpool
Premier League



































