SK Lommel spiller i den næstbedste række i Belgien, men det har ikke afholdt dem fra at tiltrække et særdeles stort navn til posten som cheftræner.
Klubben har nemlig oplyst, at man har ansat Steve Bould som ny cheftræner til den kommende sæson.
Bould var ansat i Arsenal fra sommeren 2001 frem til sommeren 2021, han har været træner på klubbens ungdomshold samt været assistent på førsteholdet fra 2012 til 2019.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er glad for at slutte mig til Lommel SK i City Football Group og at arbejde med en så talentfuld gruppe af spillere. Det er et fantastisk tidspunkt at melde sig ind i klubben og være en del af en spændende rejse i de kommende år, udtaler Bould.
Klubben melder intet om kontraktlængden på aftalen med den nye cheftræner. Lommel sluttede i seneste sæson som nummer seks i den næstbedste belgiske række.