2025-06-13 17:28:10

Besparelser i Lyngby: Trænerrokade i sigte

Lyngby skifter ud i trænerkonstellationen på både U17- og U19-niveau. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der sker ting og sager i Lyngby. 

Efter nedrykningen til 1. division må den nordsjællandske klub indse, at en række besparelser skal til for at sikre driften. 

Det betyder blandt andet rotation på trænerbænken på både U19- og U17-holdet, hvor henholdsvis Piotr Haren og Younes Khabthani er færdige. 

På U19-holdet erstattes Haren af den tidligere topspiller Bo Storm, mens det endnu ikke er meldt ud, hvem den nye U17-cheftræner bliver. Det oplyser Lyngby på klubbens hjemmeside.

Opdatering 18:04: Lyngby har nu meldt ud, at Simon Sellerup overtager U17-holdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Besparelser i Lyngby: Trænerrokade i sigte
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Piotr Haren bliver sendt godt afsted med varme ord fra administrerende direktør Andreas Byder. 

- Piotr er en fantastisk person og har på mange måder bundet vores hus sammen med sin personlighed, sit humør og sit klub-DNA, fortæller Byder på Lyngbys hjemmeside. 

- Han har en fuldstændig urokkelig tro på, at alle vores talenter kan komme igennem, og hans optimisme og tro kommer vi til at savne i hverdagen. Han er klubmand, og jeg er ked af, at vi har måtte træffe en hård, men nødvendig beslutning om at sige på gensyn til Piotr – for jeg håber absolut, at det bliver et på gensyn. 

Piotr Harens afløser bliver Bo Storm, som allerede er et ganske velkendt ansigt i Lyngby Boldklub. Hans store kvaliteter har talentchef Marcus Oxe klart bemærket. 

- Bo har alle redskaberne og selvfølgelig sin egen aktive karriere at stå på, så det er en stærk afløser, lyder det fra Oxe – ligeledes på Lyngbys hjemmeside. 

- Han har været assistent for Piotr og transitionstræner hos os indtil nu, så vi er glade for, at han ønsker at fortsætte sin udvikling ind i rollen som cheftræner på U19-holdet. 

- I samme afdeling er vi også glade for at Michael Kingdon har sagt ja til en ny rolle i klubben og derfor rykker fra en nu nedlagt stilling som analytiker på A-holdet og over på akademiet. 

Ud over Piotr Haren og Younes Khabthani tager også børneudviklingstræner Peter Hagenbo afsked med Lyngby. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce