




Lyngby Boldklub var i store problemer mod Silkeborg IF, og det blev bestemt ikke bedre i slutfasen.
Efter 69 minutter fik Simon Colyn et gult kort, og det endte med at få store konsekvenser. Canadieren havde et i forvejen, og derfor måtte de kongeblå spille med en mand i undertal.
Utilfredsheden var til at spore på Lyngby-bænken, da man ikke var enig med dommer Sandi Putros, og sådan var det også efter kampen.
Cheftræner Andreas Bjelland mener i hvert fald, at det var hårdt dømt.
- Det var svært at se udefra. Nu har jeg været så heldig at se den her bagefter. Lad mig sige det sådan her. Jeg synes, at der skal gives rigtig mange gule kort i fodboldkampe, hvis det der var et gult kort.
- Jeg synes, at den er hårdt dømt. Det vil jeg gerne indrømme, når man ser billederne igen. Dømt er dømt, og det kan man ikke gøre så meget ved, siger en skuffet Andreas Bjelland til Bold og den øvrige presse.

Efter udvisningen endte korthuset for alvor med at falde sammen for Lyngby.
0-2 blev hurtigt til 0-3 og 0-4, og derfor ramte det røde kort hårdt for Bjelland og co.
- Det er voldsomt frustrerende. Om det så havde ændret kampen, det er der jo ingen, der ved. Men det er klart, at det er voldsomt frustrerende. Selvfølgelig betyder det noget.
- Fodbold er følelser. Fodbold er resultater og mange mennesker på stadion. Så selvfølgelig betyder det noget, afslutter Lyngbys ene cheftræner.

0-4-nederlaget betyder, at Lyngby Boldklub er på tiendepladsen med syv point efter ni kampe. Det er tre færre end Silkeborg IF, som nu er på sjettepladsen i Superligaen.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga
























