Lyngby sikrede lørdag overlevelse i 3F Superligaen, efter at klubben i foråret har lavet et historisk comeback.
Andreas Bjelland har i foråret været blandt nøglespillerne, men han sad ude det meste af efteråret med en brækket ankel, som fik ham til at tvivle på karrieren.
Efter overlevelsen fortalte han den fremmødte presse, at han har knoklet for at være, hvor han er i dag.
- Da jeg blev skadet, sagde jeg også, at jeg ikke vidste, om jeg ville komme tilbage. Jeg er oppe i alderen, så jeg vidste, at det kunne betyde et karrierestop.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg har knoklet på, og da jeg kom i gang blev det bedre og bedre. Jeg følte stadig, jeg kunne være med, så det er dejligt for mig at kunne slutte sæsonen sådan her.
- Jeg havde min egen lille kamp. Jeg ville rigtig gerne tilbage på fodboldbanen og bidrage, så jeg var hurtigt med på den bølge, træneren har skabt. Troen kan flytte mange ting, udtalte Bjelland.
Andreas Bjelland forlængede i maj måned sin kontrakt med Lyngby. Parterne har nu papir på hinanden frem til sommeren 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga





































