Mikkel Jespersen er netop blevet præsenteret som ny cheftræner i Lyngby Boldklub.
De kongeblå har valgt at ansætte den tidligere Mainz-assistent i en duo-løsning, hvor han sammen med Andreas Bjelland skal styre tropperne på førsteholdet.
Og den konstellation ser Bjelland frem til.
- Først og fremmest er det fedt at kunne fortsætte det, vi har gjort det sidste stykke tid, og med den nye konstellation får vi nogle ressourcer og kompetente hænder ind, der kan bidrage med en masse på områder, hvor jeg ikke har mine forcer, så det der mix og det specielle i at have en cheftrænerduo tror jeg, kan blive unikt og gøre noget godt for os, siger han ifølge Lyngbys hjemmeside.
Andreas Bjelland har ageret midlertidig cheftræner, siden Lyngby stoppede samarbejdet med Morten Karlsen, og han har i rekrutteringsprocessen fået et godt indtryk af Mikkel Jespersen.
- Jeg synes, det er spændende. Mit indtryk er, at vi supplerer hinanden godt. Han har nogle ting, som jeg ikke har - og omvendt. Han har meget fodboldfaglighed på trænersiden, hvor mit stadig mest er fra spillersiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har meget erfaring allerede på højt niveau, og han har noget struktur og trænerfaglige ting, som jeg ikke ligger inde med endnu, så vi er forskellige, og det synes jeg, er en rigtig god ting.
- Han kommer udefra og kender ikke huset særligt godt, hvilket jeg tror, bliver en styrke, der kan skubbe os og flytte os fremad, og så kan der være fordele ved, at jeg modsat kender huset og menneskene i det rigtigt godt, så den balance tror jeg, bliver til vores fordel.
- Mikkel og jeg har haft flere rigtigt fine møder, og vi er mødtes et par gange og bare snakket om det, der venter os og lært hinanden at kende. Vi har diskuteret fodbold frem og tilbage, hvad han har set fra os i de kampe, han har set og snakket mennesker. Jeg synes, det er et spændende match, og jeg glæder mig egentligt bare til, at vi skal i gang, siger Bjelland.
Lyngby ligger aktuelt på førstepladsen i Betinia Ligaen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Betinia Liga



































