Den nye Lyngby-spiller Alfred Finnbogason får mere og mere spilletid.
Klubbens nye angriber havde ikke spillet fodboldkampe i adskillige måneder, inden han kom til Lyngby.
Nu får han stille og roligt flere og flere minutter på banen i Superligaen. Søndag startede Finnbogason på banen i kampen mod AaB.
- Det er en fantastisk følelse at få min første start i Lyngby-trøjen – jeg nyder virkelig min start i Den Kongeblå trøje.
- Jeg har trænet med truppen i lang tid, og som fodboldspiller er kampene ugens højdepunkt. Jeg er glad for at være en del af kampene nu, og alt går i den rigtige retning, skridt for skridt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min form er god til træning, men kampformen kommer kun via spilletid. Vi har en plan for min indkøring på holdet, som går godt indtil videre.
- Man skal huske at lytte til sin krop, hvordan den reagerer, men det føltes ret godt at spille 60 minutter. Kampen var en meget intensiv, og hvis vi var mere kølige foran kassen, så havde vi også vundet kampen, siger Finnbogason til klubbens hjemmeside.
33-årige Finnbogason har nu spillet to Superliga-kampe for Lyngby, men han står også noteret for 115 kampe i Bundesligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga





































