Freyr Alexandersson er færdig i Lyngby Boldklub.
B.T. skriver, at islændingen stopper for at skrive under med en udenlandsk klub, og at assistenttræner Jonathan Hartmann også er færdig i klubben.
Mediet skrev i første omgang, at Freyr Alexandersson havde sagt op, men ifølge bold.dk's oplysninger er der tale om et salg af cheftræneren til belgiske Kortrijk. Det har B.T. efterfølgende også tilføjet.
Som bold.dk forstår det, rejser islændingen til Belgien senere torsdag for så at underskrive aftalen med sin nye arbejdsgiver.
bold.dk kan fortælle, at Lyngby får omkring to millioner kroner for islændingen - læs den historie her. Ifølge bold.dk's oplysninger er Niels Frederiksen blandt favoritterne til at overtage trænersædet - læs mere her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Freyr Alexandersson har denne vinter været i dialog med både Viborg og OB, så det er formentlig ikke kommet som den helt store overraskelse for Lyngby, at han nu skal videre.
Den 41-årige islænding kom til Lyngby Boldklub i sommeren 2021 efter at have været assistenttræner i Al-Arabi i Qatar. Tidligere har han været tilknyttet det islandske landshold som assistenttræner.
Han havde oprindeligt kontrakt til sommeren 2025 med Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga


































