

- Hans CV er en anden hylde.
Freyr Alexandersson lægger ikke skjul på, at Lyngby har lavet noget af et scoop ved at hente den hollandske forsvarsspiller Timo Letschert på en kort aftale frem til nytår.
Efter fredagens 1-1-kamp mod Viborg forklarede Lyngby-træneren over for bold.dk, at han inden aftale med Timo Letschert havde indsamlet nogle vilde anbefalinger på den 29-årige stopper.
- Han skal selvfølgelig trænes op, for han er ikke i topform, men det er en klassespiller. Hans CV er på en anden hylde, og de anbefalinger jeg fik var ikke fra dårlige trænere.
- Kig bare på, hvilke trænere han tidligere har haft. Det var nogle klasse-anbefalinger, jeg fik, sagde Alexandersson.
Lyngby-træneren understregede, at klubben skal være tålmodige med Letschert, der dog kan komme til at blive rigtig vigtig for de kongeblå.
- Han kan være blive vigtig. Også i forhold til bredden. Vi ved ikke, hvornår Riis og Bjelland kommer tilbage, så vi mangler også i bredden, men vi skal være tålmodige med ham, lød det fra den islandske træner.
Timo Letschert har en fortid i klubber som Sassuolo, Hamburger SV og AZ Alkmaar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga






































