Lyngby mener det alvorligt med Kí Klaksvik-træner Magne Hoseth.
De kongeblås jagt på en afløser for Freyr Alexandersson er sat benhårdt ind, og klubben konkretiserer nu dialogen med den norske mirakeltræner, som i den forgangne sæson førte færingerne frem til store resultater i Europa.
Ifølge bold.dk’s oplysninger har dialogen mellem Lyngby og Hoseth stået på over weekenden, efter at klubben i første omgang lagde en føler ud til nordmanden. Og det er gået fint.
Hoseth skal efter planen til en fysisk samtale i Danmark tirsdag og ender det med at kaste et tilbud af sig - nu eller lidt længere ude i fremtiden - skal den nuværende Klaksvik-træner vurdere, om projektet er aktuelt og det rette for ham.
Det samme skal Lyngby, der fortsat har andre emner på blokken, og som de løbende vurderer. Mandag var en anden kandidat til samtale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lyngby har i længere tid været klar over, at Freyr Alexandersson kunne være tabt frem mod foråret, og derfor affødte islændingens exit ikke, at klubben startede på helt bar bund i jagten afløseren.
bold.dk har tidligere fortalt, at Niels Frederiksen, der tidligere har været cheftræner i klubben, eksempelvis har afvist posten.
Magne Hoseth er 46 år gammel og var i sin aktive spillerkarriere forbi FC København.
Han har stået i spidsen for Klaksvik i et år. Før det var han assistenttræner i Kristiansund BK.
Lyngby er imidlertid ikke den eneste bejler til Hoseth. Han har tidligere været sat i forbindelse med trænerjobbet i IK Start, der tirsdag har stoppet samarbejdet med Sindre Tjelmeland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



































