2026-08-05 09:00:00

Kæk Bjelland: Dobbelt-Gyt vil være tung at danse med

Frederik Gytkjær kunne personligt godt se Christian Gytkjær vende hjem til Lyngby, men han tvivler på, at det sker. Andreas Bjelland siger med et smil, at det vil være hårdt at skulle høre på dem begge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

søndag 9. aug

RAN

vs

LYN

Bold kunne i juni fortælle, at 36-årige Christian Gytkjær er klar på at vende hjem til dansk fodbold efter hele 13 år i udlandet.

Koblingen til Lyngby er naturlig grundet Gytkjærs fortid i klubben og det faktum, at lillebror Frederik Gytkjær fortsat spiller i kongeblåt.

I forbindelse med Lyngbys kamp mod AGF spurgte Bold Frederik Gytkjær, om han kunne forestille sig en genforening i Lyngby.

- Det kunne jeg da godt se for mig, men om det sker, det tvivler jeg på. Der er mange faktorer i det, og jeg tror, at han holder alle døre åbne lige i øjeblikket og tygger på lidt forskellige ting.

- Vi må se, hvad der sker med ham, men han har mod på lidt mere bold, så det bliver spændende, siger Frederik Gytkjær til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kæk Bjelland: Dobbelt-Gyt vil være tung at danse med
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden Christian Gytkjær forlod dansk fodbold i 2013, har han været i Haugesund, Rosenborg, 1860 München, Lech Poznan, Monza, Venezia og senest Bari, hvor aftalen udløb denne sommer.

Tungt at danse med
Spørger man cheftræner Andreas Bjelland til Christian Gytkjær, svarer han med et glimt i øjet.

- En dobbelt-Gyt på toppen… Det vil være tungt at danse med at skulle høre på dem begge to, siger Bjelland med et smil.

258765
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

- Ej, jeg tror ikke, at jeg skal kommentere så meget på enkelte navne. Vi må se, hvor han lander, men vi er glade for, at vi har den mindste af Gytkjær’ene, der stadig ved, hvor målet står.

33-årige Frederik Gytkjær kom lørdag aften ind mod AGF og scorede det, der lignede sejrsmålet, indtil aarhusianerne udlignede til 2-2 til allersidst.

- Det er ligesom, når jeg laver madpakken til mine børn, hvor jeg også siger, at de skal gemme det bedste til sidst. Det var vel sådan, siger Gytkjær med et smil.

- Jeg duftede sgu matchvinderrollen, men det blev det ikke her.

- Når vi er foran med 2-1 med et par minutter tilbage, siger det sig selv, at det er skuffende, at vi ikke får tre point. Jeg synes, vi leverer en flot kamp, og når man går op i helikopteren på de her to kampe, viser vi jo, at vi har noget at gøre i denne række.

Andreas Bjelland er ganske tilfreds med Lyngbys trupsammensætning.

- Det er svært at sige, efter vi har spillet lige op med FCK og de danske mestre. Jeg synes, vi er et godt sted og har en fantastisk trup med en god blanding af unge mennesker, der vil frem i verden, nogle lidt ældre, der har prøvet nogle ting, og nogle udlændinge, der kommer med noget andet kant fra det, de har oplevet rundt omkring.

- Lige nu er vi godt tilfredse med den trupsammensætning, vi har, men når det er sagt, så vil man gerne have to til hver position, og der kan vi godt stadig mangle en enkelt eller to.

Podcast Cover

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet

Hattrick | Afsnit 166

Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet. 

Læs mere
-16:59

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

søndag 9. aug

RAN

vs

LYN

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce