2025-02-22 09:26:00

Karlsen efter Corlu-skifte: Det er hans valg

Morten Karlsen har ikke været tilfreds med, at Rezan Corlu ville væk fra klubben. Nu er cheftræneren dog glad for, at han har en trup af spillere, som faktisk vil være en del af klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Lyngby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

LYN

0 - 0

RAN

Lyngby Boldklub har mistet et af sine offensive kort i jagten på overlevelse.

Tidligere på ugen meddelte de kongeblå, at man havde solgt Rezan Corlu til norsk fodbold, da Kristiansund købte ham fri af kontrakten i Lyngby.

Men det har ikke været med Lyngbys gode vilje.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det primært har været Rezans ønske at komme videre her og nu, udtalte fodboldchef Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside i forbindelse med salget.

Corlus pludselige afsked er heller ikke faldet i god jord hos cheftræner Morten Karlsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Karlsen efter Corlu-skifte: Det er hans valg
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Han har under hele opstarten peget på Corlu som en af de spillere, som Lyngby Boldklub ville få stor gavn af i foråret, men sådan ville Corlu det ikke.

Hvad tænker du om det?

- Det er Rezans valg, vil jeg sige. Jeg tror ikke, jeg... En spiller tager jo det valg, han synes er bedst for en selv. Det er klart, at det efterlader et hul, fordi han også havde gjort det godt i opstarten.

- Så valgte han så noget andet, og det er jo Rezans valg.

Du virker ikke helt tilfreds over det valg?

- Nej, det er jeg heller ikke på Lyngbys vegne. Men omvendt vil jeg også vende den om og sige, at jeg hellere vil have spillere, der har lyst til at være i Lyngby, end spillere, der drømmer sig helt andre steder hen, siger Morten Karlsen.

Alle skal være i samme båd
Lyngby Boldklub går en vigtig tid i møde, da man for tredje sæson i træk skal kæmpe for overlevelse.

Og her er det vigtigt for Karlsen, at alle mand er ombord på samme båd, og det har ikke været tilfældet med Rezan Corlu.

- Det er jo lige netop det, der er min pointe. Vi skal have folk, der er 100 procent 'aligned' med missionen, og det har vi nu.

- Du kan sætte dig ned i omklædningsrummet. Det er folk, der er med på missionen, og det er det vigtigste, afslutter Morten Karlsen.

Rezan Corlu blev for omkring et år siden ramt af en alvorlig knæskade, som holdt ham ude i flere måneder.

Han nåede derfor kun en enkelt kamp for Lyngby Boldklub i denne sæson, som endte med at blive hans sidste i den kongeblå trøje.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

LYN

0 - 0

RAN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce