3F Superliga -Lyngby Boldklub truet af konkurs
2018-01-18 11:02:18
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Lyngby Boldklub truet af konkurs

Lyngbys ejer Hellerup Finans er tæt på konkurs, og det kan få alvorlige konsekvenser for klubben, som er truet på eksistensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hellerup Finans, som ejer Lyngby Boldklub, er i dyb krise, og Lyngby-ejeren er på randen af konkurs.

Krisen i Hellerup Finans og den usikre fremtid har nu fået flere sponsorer til at trække deres sponsorater i Lyngby Boldklub, og det kan få alvorlige konsekvenser for Superliga-klubben.

Da Hellerup Finans pt. kæmper for eksistensen, er selskabet ikke i stand til at yde Lyngby Boldklub en tiltrængt økonomisk håndsrækning.

- Hovedaktionæren er under rekonstruktionsbehandling og kan derfor ikke hjælpe klubben, så det er en meget presset situation for Lyngby Boldklub, lyder det fra Hellerup Finans' stifter Torben Jensen i en pressemeddelelse ifølge Børsen.

- Hovedaktionærens aktiepost er derfor til salg, og det kræver en hurtig reaktion for at sikre klubbens eksistens – vi håber derfor, at alle med interesse for at overtage aktieposten vil henvende sig til Torben Jensen.

Torben Jensen siger videre, at der forhandles om salg af flere af klubbens spillere, men at de interesserede klubber forsøger at drage fordel af Lyngbys situation og derfor presser priserne ned og trækker forhandlingerne ud.


Foto: Jan Christensen / Getty Images

119 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0