På Deadline Day lykkedes det Lyngby at lukke to handler.
Klubben hentede således både Tochi Chukwuani og Alfred Finnbogason, og ifølge cheftræner Freyr Alexandersson er det tilgange fra højeste niveau.
Det fortæller han ifølge Lyngby Boldklubs hjemmeside.
- Først og fremmest er jeg er meget tilfreds med tilgangene af Tochi og Alfred. Tochi er en spiller, som har et kæmpe udviklingspotentiale og har stor Superliga-erfaring.
- Det er også en kæmpe fordel for os, at Tochi kan løse alle roller på midtbanen, hvilket giver os mange muligheder, siger han og fortsætter.
- Alfred kommer med erfaring fra det højeste niveau. Som sagt mange gange så kender vi hinanden godt – blandt andet fra landsholdet. Han er en spiller som har prøvet det hele og er ekstremt klog.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som menneske ved jeg, at Alfred kommer til med at tage et stort ansvar både på- og udenfor for banen. Hans store rutine vil være til gavn for omklædningsrummet og hver eneste træning, siger han.
Alexandersson er generelt imponeret over, at det er lykkedes for en klub som Lyngby at hente to så dygtige spillere, da klubben ikke kan tilbyde store økonomiske rammer.
- Jeg vil gerne understrege, at det er ekstremt stærkt, at vi havde mulighed for at hente både Tochi og Alfred indenfor vores stramme, økonomiske rammer.
- Det blev kun muligt, fordi begge spillere har været imponeret af vores hverdag herude, hvor de jo har trænet med, siger han.
Søndag tager Lyngby imod Randers FC klokken 14:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



































