Lyngby Boldklub har sikret sig en vigtig forlængelse.
De kongeblå oplyser fredag, at Gustav Fraulo har sat sin underskrift på en ny aftale med klubben.
Den 21-årige midtbanespillers nye aftale løber frem til sommeren 2029.
Det vækker stor glæde hos sportschef Nicas Kjeldsen, at Lyngby har forlænget med Fraulo.
- Gustav og Lyngby Boldklub har vist sig at være et virkelig godt match, og derfor er vi utrolig glade over, at det er lykkedes os at lægge oven på den aftale, vi i forvejen havde med Fraulo, siger Kjeldsen til Lyngsbys hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Midtbanespilleren er også tilfreds.
- Klubben og jeg har fra dag et haft en plan, og den er blevet fulgt. Jeg udvikler mig hver eneste dag i dette miljø, og jeg trives både på og udenfor banen, så det er skønt at kunne sætte min underskrift på en ny, treårig aftale.
Gustav Fraulo kom til Lyngby i vinteren 2024, og han har siden udviklet sig til at være en profil for 3F Superliga-klubben.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga




























