Yussuf Poulsen, Christian Nørgaard, Lasse Schöne og Jacob Bruun Larsen.
Flere store navne har tidligere slået sine folder på akademiet i Lyngby Boldklub, som i de senere år har været yderst produktivt.
Førsteholdet har oven i hatten været gode til at bruge de egenproducerede talenter. Rigtig gode endda.
På mandag ventes Betinia Liga-klubben således at ramme en milepæl, der understreger netop den filosofi.
Hvis en akademi-uddannet spiller figurerer i startopstillingen mod AC Horsens, vil det nemlig være for 1000. kamp i streg, at det er tilfældet.
I Lyngby er der da også en vis portion stolthed over kontinuiteten, fortæller administrerende direktør Andreas Byder til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo ikke noget, som vi hver eneste dag går rundt med armene over hovedet og jubler over. Men helt grundlæggende er det noget, som vi er sindssygt stolte af.
- Det har været et langt og sejt træk med akademi- og talentarbejde, så det kan da godt være, at det bliver en mærkedag til historiebøgerne i fremtiden.
- Vi vil gerne være kendt som en klub, hvor folk når igennem nåleøjet og får sit gennembrud på førsteholdet.
- Vi er først og fremmest en akademi-klub, som lever og ånder for at lave talentarbejde, siger han.
Store adresser
Hvorfor tror du, at I har haft så stor succes med det?
- Det handler om kultur, sjæl og vedholdenhed. Vi har gjort det i så mange år, og vi har været dygtige til det.
- Vi har jo lavet spillere som Yussuf Poulsen og Lasse Schöne, og hvad de ellers hedder rundt omkring på store adresser, fortæller Andreas Byder.
Allerede den 9. maj kunne Lyngby Boldklub fejre oprykning til 3F Superligaen.
Tilværelsen i landets bedste række kommer dog ikke til at ændre noget som helst i forhold til filosofien.
- Jeg håber da også, at vi kommer til at nå 2000 kampe. Så længe vores akademi fortsætter med at være så dygtigt, som det er nu – og som det har været siden 1997 – så tror jeg, at det bliver svært at stoppe den udvikling.
- Vi møder jo ikke ind om morgenen og tænker: ‘Nu skal vi have en akademispiller i startopstillingen’. Det er fordi, de er gode nok til at starte.
- Det kræver, at de spillere, vi laver, er gode nok til at træde ind på den store scene, lyder det fra Lyngby-bossen.
Mandagens hjemmekamp mod AC Horsens bliver sparket i gang klokken 18:00.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Betinia Liga






































