2022-08-06 11:54:41

Lyngby-træner om Chukwuani: Er meget velkommen

Tochi Chukwuanis skifte til Verona glippede, og nu træner han med i Lyngby. Træner Freyr Alexandersson kunne godt se ham i klubben på sigt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tochi Chukwuani er meget velkommen i Lyngby Boldklub. 

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller glippede sit skifte til italienske Verona, da han dumpede sit lægetjek i klubben. 

Det skyldes, at Chukwuani ifølge den italienske klub havde problemer med hjertet. 

Nu træner den 19-årige dansker med i Lyngby, og træner Freyr Alexandersson kunne godt se ham som Lyngby-spiller på sigt. 

- Jeg ved ikke helt, hvad udsigterne er med ham. Han træner med os lige nu, og han er meget velkommen. 

- Han er en dygtig og ung dreng, der har været igennem en masse ting. Vi vil meget gerne hjælpe ham, og hvis han kan hjælpe os, er det helt perfekt, men som med alle andre spillere, så er det ikke min beslutning. 

- Af hvad jeg har set af ham på video, så virker han god nok, men lige nu har jeg svært ved at se, hvor han står. Det er klubbens beslutning, men han skal også træne med os i næste uge. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunne han på sigt være en god spiller at få til Lyngby? 

- Ja. Han er en ung og talentfuld spiller, så det kunne sagtens ske, fortæller Lyngby-træner Freyr Alexandersson til bold.dk. 

Fodboldchef i Lyngby, Nicas Kjeldsen, har dog tidligere fortalt til bold.dk, at Chukwuani fortsat har ambitioner om at komme til udlandet. 

Men opstår der en mulighed for at længere samarbejde, skal Chukwuani selvfølgelig undersøges grundigt. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0