2025-02-12 15:30:00

Lyngby vil give kritikere igen: Vi har en fordel

Marcel Rømer fortæller til Bold, at man har en stor tro på, at man igen kan redde sig i Superligaen. Han vil derfor give kritikerne svar på tiltale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCM

1 - 0

LYN

Der er lavet flere store trilogier gennem tiden som The Dark Knight, The Godfather og Lord of The Rings.

Men i Lyngby Boldklub forsøger man at fuldføre sin egen trilogi med The Great Escape 3.0, da de kongeblå for tredje sæson i træk jagter overlevelse.

Inden starten på foråret ligger Lyngby under stregen med seks point op til den rigtige side, hvor man lige nu finder oprykkerne fra Sønderjyske.

Der er derfor lagt op til en stor gyser i den måske tredje udgave af The Great Escape, men på Lundtoftevej er man helt rolig trods den alvorlige situation.

Anfører Marcel Rømer er sikker på, at Lyngby igen vil komme bedst ud af bunddramaet, når sæsonens sidste kamp er blevet spillet.

- Jeg er endnu mere rolig end tidligere, hvis man kan sige det sådan, fordi vi har prøvet det før. Det kræver vanvittigt hårdt arbejde at komme ud af det, men vi ved, hvad der skal til.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lyngby vil give kritikere igen: Vi har en fordel
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg tror også, vi har snakket om det nogle gange før, at vi har en fordel overfor nogle af de andre, der ikke har stået i den her situation. I Lyngby har man ikke rystet på hånden, som kan komme os til gode.

Det er ikke kun Marcel Rømer, som har det på den måde.

I resten af omklædningsrummet deler man samme tro på overlevelse, da fortidens bedrifter stadig fylder meget på Lundtoftevej.

- Det giver lidt sig selv. Der er en historie i omklædningsrummet med spillere og folk fra staben, som har prøvet det før. I hele huset er der bare en ro omkring det.

- Det lyder helt skørt, men vi er blevet bedre til at hvile i det. Vi stoler på hinanden og er klar over, hvad der skal til. Man kan bare se det på vores træning og dagligdag, hvor vi har det godt.

- Så det er klart, at de seneste års erfaringer er vigtige nu.

Højere end 60 procent?
For to år siden mødtes Bold med den daværende Lyngby-cheftræner, Freyr Alexandersson, for at høre om klubbens jagt på overlevelse.

Dengang havde de kongeblå hele 13 point op til overlevelse, men Alexandersson mente alligevel, at chancen for succes var på 60 procent.

Det lykkedes da også i sidste ende.

Freyr Alexandersson gav det 60 procent dengang. Hvad giver du det i dag?

- Så det ikke endnu værre ud dengang? Så nu må den være noget højere, griner Marcel Rømer og fortsætter.

- Ej, vi har det ret fint med at være underdogs her i klubben. Jeg synes faktisk, at det er der, vi trives allerbedst. Jo flere, der tvivler på os, jo bedre.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det er netop noget, som giver Lyngby-truppen blod på tanden, når alle kritikerne dømmer de kongeblå ude.

- Nogle gange har man set på andre klubbers udtalelser om os, så kan man godt slikke sig om munden i Lyngby. Vi har styr på det, og det kommer os til gode.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, er det noget, som vi bruger som motivation. Når nogle af de andre hold tror, at de er frie fra os, så kommer vi jagtende bagfra.

- Vi giver aldrig op, og det har de seneste sæsoner også vist, afslutter Marcel Rømer til Bold.

Det er søndag, at Lyngby indleder jagten på overlevelse, når man skal til Herning for at møde FC Midtjylland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCM

1 - 0

LYN

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce