2023-02-03 09:02:02

Mange profil-salg har gjort ondt på Lyngby-chef: Har været svært

Det har ikke været en sjov januar måned for Lyngby-cheftræner Freyr Alexandersson, som har sagt farvel til flere profiler. Han fortæller til bold.dk, at han har forståelse for klubben, men at det i sidste ende har gjort ondt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Portugal
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

LYN

3 - 4

ELF

Adam Sørensen, Kasper Jørgensen, Magnus Westergaard, Rasmus Thellufsen og Emil Nielsen.

Lyngby har i den grad haft gang i svingdøren i januar-transfervinduet, da flere af holdets helt store profiler har sagt farvel til den kongeblå trøje for at tage videre.

Det er sket på et tidspunkt, hvor Lyngby har det ene ben nede i NordicBet Ligaen, da de står over for en utrolig svær opgave, hvis de vil overleve i Superligaen.

Cheftræner Freyr Alexandersson indrømmer da også over for bold.dk, at han ikke har haft det skide skægt den seneste måned.

- Det har været en hård måned. Vi er kommet af med nogle dygtige fodboldspillere og profiler, som jeg holder meget af. Jeg ville meget gerne have beholdt dem, men jeg har fuld forståelse for klubbens beslutning.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mange profil-salg har gjort ondt på Lyngby-chef: Har været svært
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det har jo altid været planen, at vi skulle sælge spillere som Adam og Kasper på et tidspunkt, og det var så blevet nu, og det er fair nok. Men det var virkelig ikke nemt for mig, fordi jeg var ikke 100 procent færdig med min opgave med dem. 

- Jeg er stolt over vores samarbejde, fordi de er virkelig blevet nogle bedre fodboldspillere. Jeg håber, at de fortsætter deres udvikling, fordi hvis de var blevet hos mig, var de med sikkerhed blevet endu bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så det gjorde da ondt. Men jeg vælger at se positivt på det, fordi nu er der nogle andre spillere, som får en endnu større rolle og skal til at tage et endnu større ansvar. Nu giver det os også nogle andre taktiske muligheder, og det er også meget sjovt.

- Det har ikke været sjovt
Freyr Alexandersson har en stor tro på projektet i Lyngby og stoler derfor på klubbens ledelse, men han ville selv have gjort det anderledes.

Den islandske cheftræner tror nemlig fuldt ud på, at der kunne have været kommet endnu flere penge til Lyngby efter sæsonen.

- Jeg er fuldstændig enig med klubben, hvis de var tilfreds med de penge, som de endte med at få. Men jeg er sikker på, at vi kunne få deres potentiale endnu mere forløst til næste transfervindue. 

Var du inde og banke på hos ledelsen?

- Ja, det prøvede jeg da på. Jeg har også min holdning. Jeg har en stor tro på mine spillere og mig selv, og jeg er sikker på, at vi kunne have fået endnu flere penge, hvis vi havde ventet til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så det prøvede jeg at sælge til ledelsen, men jeg forstår jo også godt, at de har et økonomisk ansvar for klubben. Så det har jeg accepteret, men jeg har også sagt, hvordan jeg har haft det,

Kunne du sove om natten uden at frygte endnu et spillersalg?

- Haha jo, men det er sgu noget, som jeg skal vænne mig til, det var ikke sjovt. Det har været svært, og det har det også været, da vi har et rigtig tæt forhold til spillerne. Vi har arbejdet sindssygt tæt, så jeg er ærgerlig over, at de er væk, siger Freyr Alexandersson til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

LYN

3 - 4

ELF

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0