Lyngby Boldklub får ikke gavn af Malik Abubakari det næste år.
Angriberen kom galt afsted i en testkamp mod Hillerød, og nu er dommen kommet. Abubakari har fået revet sit korsbånd i knæet over og er ude det kommende år.
- Vi var egentlig ret sikre fra start af, men har fået bekræftet, at det er en korsbåndsskade, og at der derfor venter en operation og så en lang genoptræning.
- Den præcise tidshorisont er lidt svær at sætte, men vi regner med, at Malik er kampdygtig om et års tid og derfor ikke kommer i spil i den kommende sæson, siger Jeppe Høvsgaard, som er chef for performance- og sundhedsafdelingen i Lyngby Boldklub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Abubakari skal opereres om cirka tre uger, hvor han efterfølgende skal igennem et genoptræningsforløb.
25-årige Malik Abubakari kom til Lyngby Boldklub sidste år og har en aftale frem til sommeren 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Betinia Liga



































