









Fire mål i fire kampe.
Marcus Ingvartsen var inde i en solid og formstærk periode op til lørdagens udekamp mod Bayern München i Bundesligaen.
Alligevel valgte Mainz' danske cheftræner Bo Svensson at starte med Ingvartsen på bænken, og det skabte frustration hos den tidligere FC Nordsjælland-angriber.
Det fortæller han i et interview med TV3 Sport efter kampen.
- Jeg er ikke selv helt enig, men det er nu en gang sådan, det er. Træneren tager beslutningerne, og det har jeg respekt for.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er selvfølgelig ikke enig og var frustreret over det inden kampen. Men jeg respekterer det, og når vi så er her og går på banen, er jeg klar mentalt.
Efterfølgende forklarede Ingvartsen, hvad Bo Svensson havde forklaret valget med.
- Han havde nogle tanker i forhold til dagens kamp og valgte at gøre noget lidt andet end at bruge mig. Mere har jeg ikke rigtigt at sige til det. Det er trænerens valg, og han gik den vej i dag, siger han.
Ingvartsen kom på banen i det 62. minut, og otte minutter før tid fik han sparket bolden i netmaskerne.
Scoringen var dog kun et plaster på såret for Mainz, der måtte se sig slået med 6-2 af Bayern München.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar