2022-07-06 14:56:02

Ingvartsen har 'friuge' - knokler med særligt fokus

Marcus Ingvartsen fortæller i et interview med bold.dk om opstarten i Mainz, hvor spillerne har fået en uge "fri", og han personligt arbejder på sin fart og agility.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BES

1 - 0

MAI

Landsholdsbobleren Marcus Ingvartsen er i denne uge hjemme i Danmark.

Det er lidt specielt, da Mainz har fuld gang i forberedelserne til den nye sæson, men Bundesliga-klubben med Bo Svensson i spidsen har valgt at give spillerne ”fri” i denne uge.

Truppen styrer selv, hvor de opholder sig, men de skal hver dag lave en del fysisk træning for at holde formen ved lige. Opstarten er delt op i to faser.

- I den første del af opstarten får vi fysikken på plads, og så er det løbeprogram og styrkeprogram i denne uge, men vi er fri til at være, hvor i verden vi har lyst til.

- Vi har kørt to uger i Mainz og har nu en uge fri, men med intensivt løbeprogram, og så kører part to fra næste uge, hvor vi skal på træningslejr og så videre.

- Det er en noget anderledes måde at køre preseason. De gjorde det sidste år, hvor det fungerede meget fint, så det har klubben valgt at holde fast i.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Ingvartsen har 'friuge' - knokler med særligt fokus
Foto: Torsten Silz/AP/Ritzau Scanpix

- Hvad der lige er fordele og ulemper rent fysisk, ved jeg ikke, men som spiller er det meget fedt at få det break i en ellers lang preseason, der varer fem-seks uger.

- Jeg tror også, det er for at samle lidt ny energi, så vi kommer på træningslejr med batterierne opladte, fortæller Ingvartsen til bold.dk.

Temposkift, agility og fart

Træningsprogrammerne er lavet individuelt fra spiller til spiller baseret på position og de første tests i opstarten.

Marcus Ingvartsen har særligt fokus på farten.

- Det er specielt mine temposkift. Grundbasen er på plads, og nu er det mere intervaller og temposkift i mit spil. Jeg er taget hjem til Danmark for at træne med min personlige træner nu her, så vi virkelig kan få nørdet i detaljerne og få trænet de ting, jeg gerne vil.

- Udover de løb, jeg skal lave for klubben, har han lov til at styre min styrketræning og ekstra tid på banen, så vi kan arbejde med min hurtighed, agility og tekniske ting med bold, som man måske ellers ikke har så meget tid til, fortæller Ingvartsen.

Selvom spillerne har fået fri af Mainz til at rejse væk, så kan de ikke bare ligge på stranden og fede den.

- Vi har fået sportsur, heart-rate sensor og så videre med hjem, så hver dag skal vores træning uploades, så de kan følge med i vores belastning.

- Så når jeg laver ekstra ting med min træner, er det blevet koordineret på forhånd, plus jeg har uret på, så de kan se præcis, hvad vi har lavet, fortæller Ingvartsen til bold.dk

Spillertruppen i Mainz møder ind igen på mandag og drager senere i næste uge på træningslejr.

Bundesligaen sparkes i gang den første weekend i august, hvor Mainz indleder sæsonen ude mod Bochum.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BES

1 - 0

MAI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce