2022-01-13 15:55:38

Bekræftet: Midtbaneprofil forlader Malmö FF

Malmö FF-profilen Bonke Innocent forlader den svenske klub, fordi hans kontrakt med klubben er udløbet. Dermed kan han hentes på en fri transfer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 25-årige midtbaneprofil Bonke Innocent forlader Malmö FF, fordi hans kontrakt med den svenske klub er udløbet.

Det bekræfter Malmö FF torsdag eftermiddag på klubbens hjemmeside.

Klubbens sportsdirektør, Andreas Georgson, fortæller i den forbindelse, at man ikke har formået at nå til enighed med den nigerianske midtbanespiller om en ny kontrakt.

- Bonke er meget værdsat for alt det, han har gjort for Malmö både på og udenfor banen. Denne gang formåede vi dog ikke at nå til enighed, siger han og fortsætter.

- Vi vil gerne takke ham for hans indsats i klubben og ønsker ham held og lykke med fremtiden.

Bonke Innocent takker klubbens fans for deres støtte og fortæller, at klubben altid vil være i hans hjerte. 

- Jeg sætter meget pris på al den støtte, jeg har fået fra tilhængerne i min tid her i klubben. Den kærlighed jeg har til dem kan ikke beskrives med ord, men jeg elsker dem alle, og Malmö vil altid være mit hold. Klubben har en stor plads i mit hjerte, siger han.

Bonke Innocent har spillet i Malmö siden sommeren 2017. 

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0