2022-06-26 22:16:56

Malmö-AC om skade: Genetik kommer i spil

Malmö FF's danske Anders 'AC' Christiansen har været skadet oftere på det sidste, og han forklarer, at genetik også kommer i spil i den forbindelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den bedste svenske liga Allsvenskan er i fuld gang med sin nye sæson, hvor Malmö FF forsøger at genvinde titlen i det svenske. 

For tiden prøver klubben sig dog uden sin danske anfører, Anders 'AC' Christiansen, som siden maj måned har siddet udenfor med en skade. 

Forud for mandagens kamp mod Helsingborg er danskeren imidlertid tilbage i træning og med blandt spillerne, der kan komme i spil. 

- Det føles godt, det går efter planen, og det er rart at være tilbage på fødderne igen, sagde AC tidligere til Fotbollskanalen og fortsatte om sine chancer for at deltage i opgøret mod Helsingborg. 

- Vi får at se. Nu har jeg trænet med holdet i den her uge - det er klart, at vi har en ambition om, at vi skal gå hele vejen i Europa også. Fra og med i morgen har vi 34 kampe foran os plus måske en cup-kamp, så det bliver utroligt intensivt. 

- Det er det, man skal afveje også - skal man tage risikoen og bare køre på, eller skal man tage det lidt mere sikkert et par dage eller et par kampe? Jeg føler mig klar, men det er mere, hvor klar jeg er? For det er så lang tid siden, jeg spillede. 

- Vi tager det en kamp ad gangen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

AC forklarer dog videre, at han godt kunne tænke sig at finde en mulighed for at spille mere, end han synes, at han har været i stand til de seneste par sæsoner, og i den proces fortæller han, at enhver sten bliver vendt. 

- Vi forsøger at vende enhver sten for at se, om der er noget, der kan gøres bedre. Men man skal også passe på ikke at overanalysere. Når vi spiller vores intense fodbold, giver vi alt, hvad vi kan, så det ville også være mærkeligt ikke at få skader. 

- Genetik kommer også i spil, så vi prøver at vende alle sten og tage os af os selv på den bedst mulige måde - og så må vi se, hvor mange kampe det kan blive til, sluttede AC. 

Den danske midtbanegeneral har taget hul på sin syvende sæson i sin svenske klub, som han har kontrakt med frem til vinteren 2024. 

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0