Malmö FF har købt den 21-årige kantspiller Oscar Sjöstrand i hollandske Cambuur.
Flere medier har omtalt en pris på to millioner euro svarende til 15 millioner danske kroner, hvilket gør Oscar Sjöstrand til et af de dyreste indkøb foretaget af nogen svensk klub.
Hovedpersonen stresser dog ikke over prisen.
- Nej, det vil jeg ikke sige. Det er klart, at der kommer tryk på, men det er der, uanset hvor man spiller. Det gik godt for mig i Holland, hvor jeg havde medvind.
- Nu skal jeg lære at håndtere nye udfordringer, og det ser jeg virkelig frem til at gøre i MFF, siger Oscar Sjöstrand til Fotbollskanalen.
Og målet i Malmö er klart.
- Guld. Det er vel det, man vil opnå i MFF? Og så vil jeg fortsætte med at udvikle mig, så jeg bliver så god som muligt.
Malmö endte i 2025 på en skuffende sjetteplads.



Malmö FF
Allsvenskan

































