2023-02-06 11:43:59

City sigtet for adskillige brud på FFP - risikerer pointstraf

Premier League har mandag sigtet Manchester City for adskillige brud på Financial Fair Play-reglerne i en periode på ni sæsoner. Klubben kan ende med en pointstraf.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

MCI

3 - 1

AVL

Manchester City er de seneste fire år blevet undersøgt for brud på Financial Fair Play-reglerne, og nu er der nyt i sagen.

Premier League meddeler mandag, at City anklages for en lang række brud på reglerne fordelt over ni sæsoner - startende fra 2009/10.

I alt drejer det sig om 100 gange, hvor City skulle have overtrådt reglerne.

Den første sigtelse drejer sig om, at City ikke skulle have givet et retvisende billede af klubbens økonomi, især med hensyn til indtægter og driftsomkostninger.

Den anden sigtelse handler om, at klubben ikke har inkluderet alle detaljer om løn til managers og spillere i kontrakterne. Det skulle være sket i en årrække og i flere tilfælde, lyder det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -City sigtet for adskillige brud på FFP - risikerer pointstraf
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Den tredje sigtelse går ud på, at City ikke skulle have overholdt UEFA's regler i forhold til klublicens- og Financial Fair Play-reglerne.

Den fjerde sigtelse lyder på, at City i flere tilfælde ikke har overholdt reglerne om rentabilitet og bæredygtighed - altså et sundt regnskab som der kræves ifølge reglerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den femte sigtelse handler om, at City fra december 2018 til dags dato ikke har samarbejdet og bistået Premier League på rette vis i ligaens undersøgelser af ovenstående, herunder levering af dokumenter og oplysninger i god tro.

Premier League har ikke flere kommentarer til processen herfra, men i engelske medier, herunder Mirror og The Times, lyder det, at City kan risikere en pointstraf, hvis klubben kendes skyldig i overtrædelserne.

I 2020 fik Manchester City omstødt en toårig udelukkelse fra europæiske klubturneringer hos CAS, efter UEFA ellers havde afgjort, at City begik 'alvorlige overtrædelser' af FFP-reglerne mellem 2012 og 2016.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

MCI

3 - 1

AVL

172 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0