

Pep Guardiola og Manchester City fik ikke den bedste afslutning på ugen.
Søndag aften tabte de 0-1 til Tottenham, og efter kampen var han ude at kommentere på nederlaget, og her kom han blandt andet ind på rejsetiden til London.
- Nogle gange fungerer det ikke, men jeg kan ikke brokke mig for meget.
- Når man vinder Premier League fire gange på fem år, så kan vi ikke klage for meget over, hvad vi har gjort, og hvordan vi har gjort det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi prøver at fortsætte og forbedre tingene. Det vil hjælpe os i fremtiden.
- Nu skal vi tilbage til Manchester. At tage til London er som at tage til Nordeuropa. Det tager fire timer og 20 minutter at komme til hotellet.
- Det er så trættende at komme til London. Vi har brug for at komme tilbage til Manchester og forberede os til kampen mod Aston Villa, siger han på et pressemøde.
Der går ikke mere end ni dage, før Guardiolas tropper igen skal til London. Den 15. februar møder de Arsenal, som lige nu har fem point ned til City, på Emirates Stadium.