2022-11-16 08:22:45

Haaland har tre VM-favoritter: Brasilien, Argentina og Frankrig

32 landshold skal inden længe kæmpe om det eftertragtede VM-trofæ, og Erling Haaland har tre, måske fire, favoritter til at løbe med sejren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om ganske få dage starter VM 2022. 

32 hold kæmper om det eftertragtede trofæ, men nogle hold er større favoritter end andre. 

Manchester City-stjernen Erling Haaland skal ikke med til VM, da Norge ikke kvalificerede sig, men han tror, at enten Brasilien, Argentina eller Frankrig løber med sejren. 

- Jeg tror, at favoritterne til at vinde VM er Brasilien, Argentina, Frankrig og måske England. Jeg kan ikke bare nævne én, for der er virkelig mange gode hold, siger Erling Haaland til Sky Sports. 

Haaland er ked af, han ikke selv skal med til VM, men de kommende måneder skal i stedet bruges på at restituere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Haaland har tre VM-favoritter: Brasilien, Argentina og Frankrig
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg ville ønske, jeg skulle spille til VM, men realiteten er, at jeg ikke skal. Jeg vil få slappet af en masse – især krop og sind. 

- Derudover skal jeg også træne. Jeg skal ikke træne noget specielt, for det er godt meget godt de første måneder i Manchester City, så jeg behøver ikke ændre så meget i mit spil, hvis jeg skal være ærlig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler om at forberede mig på næste halvdel af sæsonen, så jeg er helt klar, når vi skal spille næste kamp, fortæller Erling Haaland. 

VM skydes i gang søndag klokken 17.00, når Qatar og Ecuador mødes i åbningskampen. 

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0