



Kevin De Bruyne var efter dagens sejr meget tilfreds med måden, hvorpå de regerende mestre styrede kampen.
I første halvleg tillod City ikke et spark på mål, men i anden halvleg kom Brighton lidt mere med i kampen.
- I første halvleg havde vi fuldstændig styr på det. Vi lod dem ikke spille. Vi burde have scoret til 3-0, og så scorede de til 2-1. Det var lidt tæt i kampen, men det var klart, at det var slut da vi scorede den tredje scoring, siger De Bruyne til BBC.
- Jeg fik bolden fra Bernardo Silva, tjekkede, hvad jeg havde af muligheder, jeg havde plads, skød, og den gik perfekt ind.
De Bruyne scorede en enkelt mens holdkammeraten Haaland scorede de sidste to. Nordmanden er nu oppe på 17 scoringer efter de første 11 kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er der for at score målene, og han har en rigtig god sæson. Han har hjulpet os med at vinde kampe.
- Det er kun begyndelsen. Han gør det, han skal gøre. Holdet spiller godt for tiden, så det er alt, hvad vi kan gøre.
City er nu kun et enkelt point fra Arsenal, som fører ligaen med 27 point. Arsenal spiller først deres Premier League-kamp søndag, når de møder Southampton.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League




































