Lørdag kan Manchester City sikre sig en noget nær perfekt sæson, når englænderne møder Inter i Champions League-finalen.
Men forud for kampen har manager Pep Guardiola måske alligevel fået lidt panderynker.
I hvert fald fortalte han tirsdag, at forsvareren Kyle Walker har døjet med rygsmerter i optakten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har haft lidt ubehag i ryggen. I går (mandag, red.) var det ikke godt. I dag var det en lille smule bedre.
- Vi ønsker ikke at tage chancer med ham, så vi må se, hvordan det går i de næste par dage, udtalte Guardiola ifølge Manchester Evening News på et pressemøde.
Champions League-finalen mellem Manchester City og Inter spilles lørdag klokken 21.00 og kan følges live på bold.dk.