Det er ikke mere end ni dage siden, at Chido Obi blev helten og sendte Manchester Uniteds U18-mandskab i FA Youth Cup-finalen.
Søndag eftermiddag var den unge dansker i aktion for klubben U21-mandskab, og her havde han ligeledes mål i støvlerne.
Den 18-årige angriber scorede således kampens første mål, da United-talenterne vandt 3-2 over Sunderland.
Chido Obi og co. er dermed videre til kvartfinalen i Premier League 2's playoff-spil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det danske stortalent står noteret for otte kampe på klubbens førstehold, men har det seneste stykke tid tørnet ud på ungdomsholdene.
U21-manager Adam Lawrence satte tidligere på måneden ord på Chidos situation i United.


Manchester United





































