2022-09-20 07:39:11

Christian Eriksen sammenlignet med Paul Scholes: Det er stort

Christian Eriksen er blevet sammenlignet med Paul Scholes af flere tidligere Manchester United-spillere, og det er danskeren glad for, da den tidligere engelske landsholdsspiller var en stor spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

MCI

6 - 3

MUN

Er Christian Eriksen den nye Paul Scholes hos Manchester United?

Det mener de tidligere United-spillere Wes Brown og Danny Simpson, som har sammenlignet danskerens evner med United-legenden Scholes, da Eriksen i den seneste tid har været afgørende for Manchester.

Det er en sammenligning, som Eriksen er glad for, selv om der stadig er et stykke op til den tidligere engelske landsholdsspiller.

- Jeg må sige, at der er meget langt op til Paul Scholes og de andre, da de havde lidt flere trofæer i bagagen, end jeg har. Men det er stort og flot, at man bliver sammenlignet med ham. Men man skaber forhåbentlig sin egen vej og sit eget navn.

- Jeg var dog heldig nok til at spille mod Scholes, og han var en god spiller, så jeg er glad for, at jeg bliver sammenlignet med ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Christian Eriksen sammenlignet med Paul Scholes: Det er stort
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er dog gået rigtig stærkt for Eriksen, som er gået fra en uvished uden klub til nu at være nøglespiller på en af verdens største fodboldhold.

Eriksen indrømmer da også, at han har været på en særlig rejse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fodbold i en nøddeskal, som viser, hvor hurtigt det går. Det var selvfølgelig ikke noget, som jeg havde troet på for otte måneder siden, at jeg skulle kæmpe mig tilbage og nu stå hos Manchester United.

- Det er kun godt, at trænerne i først Brentford og siden Manchester United har givet mig mulighed for at spille, og at klubberne har kunnet tage mig ind, så det er cadeau til dem, og så har jeg så gjort min del og spillet fodbold, udtaler Christian Eriksen.

30-årige Christian Eriksen har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2025.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

MCI

6 - 3

MUN

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0