Christian Eriksen har nogle stille dage.
Den danske stjerne er lige nu hjemme i Manchester, hvor der dog ikke er meget liv, da næsten alle holdkammeraterne er afsted med deres respektive landshold.
Eriksen er ikke afsted med Danmark, da han i noget tid har døjet med en skade i foden, som han dog skulle være tilbage fra inden alt for længe.
- Der er meget stille her på Carrington (Uniteds træningsanlæg, red.). Jeg har aldrig før oplevet, at der har været så stille.
- Det minder lidt om, da jeg skiftede hertil, hvor hele holdet var på træningslejr i Australien, for der var også meget stille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Her er slet ingen mennesker. Eller der er stadig et par stykker, men i forhold til normalt er her ingen.
- Det er mærkeligt ikke at være afsted med landsholdet, for man er normalt med, men nu må jeg følge landsholdet herfra.
- Det er mærkeligt at være her og ikke med dem, men det er sket før, så jeg er ved at vænne mig til det. Men man nyder det stadig mindre, fortæller Eriksen.
Eriksen fortæller også, at genoptræningen fra hans skade går den rigtige vej, men at det ikke har været en sjov periode.