Manchester United-spillerne fik annulleret fridagen efter 0-4-nederlaget til Brentford.
Ifølge The Athletic valgte Erik ten Hag at kalde hele truppen på arbejde dagen efter skuffelsen i London, fordi han ville statuere et eksempel om, at indsatsen langt fra var god nok.
Mediet skriver, at den hollandske træner straffede truppen med en løbetur på 13,8 kilometer, som eftersigende var den distance, Brentford-spillerne i alt havde løbet længere end United.
Løbestraffen skulle ifølge The Athletic have affødt sure miner blandt United-spillerne, men til deres store overraskelse valgte Erik ten Hag selv at løbe med.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere Ajax-træner følte angiveligt også, at han bar et ansvar for, at kampen mod Brentford gik så galt, som den gjorde, og derfor løb han de 13,8 kilometer sammen med resten af truppen.
Mandag var udtrykket helt anderledes fra Manchester United, da de slog Liverpool med 2-1.
Fight, vilje og løbevillighed var ikke blandt mangelvarerne hos de røde djævle, der tog sæsonens første sejr.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League







































